AVIZ

Iran får adgang til milliarder før fangeudveksling med USA mandag

Iranian flag is seen flying over Evin prison in Tehran

Det oplyser Irans regering.

Aftalen indebærer, at indefrosne iranske værdier for i alt 42 milliarder kroner bliver gjort tilgængelige for Iran.

Talsperson for Irans udenrigsministerium Nasser Kanaani siger, at værdierne, der befinder sig i Sydkorea, vil komme i iransk besiddelse mandag.

Dermed kan fangeudvekslingen finde sted, oplyses det.

USA har ikke umiddelbart udtalt sig om mandagens udvikling.

Det Hvide Hus har tidligere udtalt, at det ikke mener, at frigivelsen af de store summer svarer til at betale Iran en løsesum.

Pengene til Iran blev i første omgang blokeret i Sydkorea som led i sanktioner mod Iran. Sydkorea er blandt Irans største oliekunder.

De fem amerikanere ventes først at blive fløjet til Qatars hovedstad, Doha. Herefter flyves de videre til USA.

Til gengæld vil de fem iranere i USA blive løsladt, så de kan rejse til Iran. Iranske embedsmænd venter dog, at en af de fem forbliver i USA.

Amerikanerne, der løslades, er blandt andre de to forretningsfolk Siamak Namazi og Emad Sharqi på henholdsvis 51 og 59 år. De har dobbelt statsborgerskab.

Også miljøforkæmperen Morad Tahbaz på 67 år, der også har britisk statsborgerskab, løslades. De har siddet i husarrest, siden de blev løsladt fra et fængsel sidste måned.

Identiteten på de to sidste amerikanere kendes ikke.

Iranske embedsmænd siger, at de fem iranere, der løslades af USA, hedder Mehrdad Moin-Ansari, Kambiz Attar-Kashani, Reza Sarhangpour-Kafrani, Amin Hassanzadeh og Kaveh Afrasiabi.

Aftalen kom først til offentlighedens kendskab 10. august.

Den kan fjerne et af problemerne i forholdet mellem USA og Iran. Men på en række områder er der stadig store knaster.

Således er der blandt andet stadig amerikansk utilfredshed med iranske atomprogrammer.

/ritzau/Reuters

Andre læser også