AVIZ

Indonesiens Merapi-vulkan sendte aske ned over landsbyer

Indonesia''s Mount Merapi volcano erupts
Indonesia''s Mount Merapi volcano erupts (Antara Foto/Reuters)

Der var ikke umiddelbart oplysninger om omkomne eller tilskadekomne, melder landets katastrofemyndigheder ifølge Reuters.

Optagelser udsendt af den lokale tv-station Kompas TV viste huse og veje dækket af aske.

Vulkanen ligger tæt på Indonesiens kulturelle hovedstad, Yogyakarta.

Et observatorie, der overvåger Merapi-vulkanens bevægelser, oplyser ifølge AFP, at en askesky nåede op i 3000 meters højde.

– For at undgå potentielle farer i forbindelse med udbruddet, opfordres offentligheden til at afstå fra aktiviteter i det mulige fareområde, siger en talsmand for observatoriet, Abdul Muhari, i en erklæring.

Den knap 3000 meter høje vulkan var inaktiv i flere århundreder, men den gik i udbrud i 2010, hvor to mennesker mistede livet.

Siden har der været sporadiske udbrud, og to større udbrud i 2014 og 2016 kostede mindst 23 mennesker livet.

Over 2000 familier er de seneste år blevet evakueret fra området som følge af udbrud.

Vulkanen udspyede i 2021 aske i op til fem kilometers højde.

Der er omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien.

Indonesiens øer ligger på Stillehavets såkaldte “Ildring”, hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Indonesien, der har omkring 274 millioner indbyggere, er verdens største øgruppe. Ud over Sumatra, Java, Sulawesi, Bali og Kalimantan på Borneo består landet af 13.677 mindre øer.

/ritzau/Reuters

Andre læser også