Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
– Selv om der er ytringsfrihed, synes jeg ikke, at det er acceptabelt at rette trusler mod og intimidere diplomater, udtaler Subrahmanyam Jaishankar under et besøg i den amerikanske hovedstad, Washington D.C.
Relationen mellem de to lande på det seneste været anspændt på grund af sikhbevægelsens synlige tilstedeværelse i Canada.
Canadas premierminister, Justin Trudeau, hævdede tidligere på måneden, at Indien var involveret i drabet på sikhlederen Hardeep Singh Nijjar, der fandt sted på canadisk jord i juni.
Siden da er der blandt andet blevet udvist diplomater fra begge sider.
Hardeep Singh Nijjar blev skudt uden for et sikhtempel i den canadiske delstat British Columbia den 18. juni i år.
Indien har stemplet Nijjar som “terrorist” og beskyldt ham for at lede en militant separatistbevægelse. Det har Nijjars støtter benægtet, har det canadiske public service-medie CBC skrevet.
Det indiske udenrigsministerium er ikke vendt tilbage på Reuters forespørgsel om en kommentar.
Den amerikanske regering har opfordret Indien til at samarbejde om undersøgelsen af mordet.
Canada huser den største grupper af sikher uden for Indien.
Da Indien fik selvstændighed i 1947 blev det delt mellem Indien og Pakistan, og sikher flygtede til den nyopdelte indiske stat Punjab.
Siden da har sikher villet oprette Khalistan, som skulle være en uafhængig stat fra Indien med en sikh-regering.
Sikhernes efterspørgsel efter egen stat er blevet større, efter at Punjab er blevet en af de rigeste stater i Indien.
/ritzau/
Andre læser også