Det viser en stor analyse, som over 100 politiske forskere i 31 lande har gennemført. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Ved nationale valg i Europa stemte 32 procent sidste år på højre- eller venstrefløjspartier eller på, hvad der i analysen omtales som populistiske partier – partier, der slår sig op på at repræsentere folket.
Det er en stigning fra begyndelsen af 2000’erne, hvor tallet var 20 procent. I begyndelsen af 1990’erne lød det på 12 procent, skriver The Guardian.
Det er den politiske forsker Matthijs Rooduijn fra Amsterdams Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Han har delt resultaterne eksklusivt med The Guardian.
– De konventionelle partier mister stemmer, og de systemkritiske partier får flere stemmer, siger han og fortsætter:
– Det har betydning, fordi mange studier viser, at når populister får magt eller indflydelse på magten, så falder det liberale demokratis kvalitet.
Tilhængere af en populistisk tilgang mener, at det giver den almene borger mulighed for at forsvare sig mod samfundets elite.
Kritikere mener, at populisme kan underminere de demokratiske normer, retssystemet, medierne og minoriteters rettigheder.
– For populister er alt, der står imellem “folkets fri vilje” og politisk beslutningstagning en dårlig ting, siger Matthijs Rooduijn.
– Det indebærer alle de vigtige balancer og kontrolelementer – en fri presse, uafhængige domstole, beskyttelse af minoriteter. Det er en helt afgørende del af et liberalt demokrati, lyder det ifølge The Guardian.
I Europa er vælgeradfærden blandt andet eksemplificeret i Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbán står for en nationalistisk og populistisk stil.
Italien, Polen, Sverige, Finland og Østrig er også blandt de lande, hvor systemkritiske partier har fået større magt.
/ritzau/
Andre læser også
