Alligevel var der i gennemsnit i hver folkeskoleklasse to elever, der ikke bestod dansk og matematik ved afgangseksamen i sommer.
Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Overordnet er det et samfundsproblem, men det er lige så meget et problem for den enkelte.
Det vurderer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College., og som er specialiseret i skoleområdet.
– I dag har det en væsentlig større betydning, da man kan dumpe folkeskolen, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne, siger han.
– Det betyder potentielt set noget på den længere bane, og på sigt kan man falde helt ud af arbejdsmarkedet.
Tages de elever, som af skolens ledelse er prøvefritaget for dansk og matematik, vokser gruppen sig større.
Det svarer til, at hver ottende folkeskoleelev ikke bestod fagene ved afslutning af 9. klasse i sommer. Det er cirka 8000 elever.
Det er helt essentielt, at der bliver grebet ind i folkeskolen, så eleverne kan regne og skrive, når de er færdige med grundskolen.
Det siger analysechef Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er en økonomisk-politisk tænketank og analyseinstitut.
– Hvis vi gerne vil have, at der er færre unge fremadrettet, der står uden ungdomsuddannelse, skal vi sætte ind i folkeskolen. Så skal vi have en stærkere folkeskole, som simpelthen formår også at løfte de fagligt svageste unge, siger hun.
I regeringens finanslovsudspil for 2024 er der fokus på de ti procent svageste elever.
Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner til at starte et undervisningsforløb, hvor eleverne får undervisning i små hold. Puljen vil stige til 500 millioner kroner i 2028.
Det er ifølge Emilie Agner Damm en del af løsningen, men det kræver et generelt løft af folkeskolen.
– Det handler også om en mere praktisk skole, hvor nogle af de her elever kan få nogle flere succesoplevelser i praktiske fag, som man kan overføre til dansk og matematik, siger hun.
/ritzau/
Andre læser også