AVIZ

Hvad gør jeg hvis jeg har skadedyr derhjemme?

Skadedyr er en bred betegnelse for en række insekter og pattedyr, som er til gene for både os mennesker og vores hjem. 

Skadedyr kan for eksempel være termitter, myrer, hvepse, væggelus, rotter eller mus. 

Selvom du holder din bolig ren og pæn, så kan du komme til at døje med de ubudne gæster.

Her er nogle ting, som du selv kan gøre, hvis du har fået skadedyr derhjemme. 

Undersøg sagen

Du skal være helt sikker på, hvad for et skadedyr du har med at gøre. Ofte optræder skadedyr i et stort antal, og det vokser sig større, hvis du ikke gør noget ved problemet. Selvom du kun har set en enkelt mus eller rotte, så bør du skride til handling.

Fjern skadedyret hvis det er muligt

Er der tale om et myrebo? En rotterede eller et hvepsebo? Hvis skadedyrsproblemet ikke er kæmpestort, så kan du forsøgsvis fjerne det selv. Det kan du gøre med gift, spray eller hjemmeremedier. For eksempel kan du dræbe myrer ved at drysse kartoffelmel og flormelis ud omkring myreboet, så de spiser sig ihjel. 

Gør rent og fjern madvarer

Et rent og ryddeligt hus mindsker risikoen for skadedyr. Det er også vigtig, at du ikke har åbne poser med madvarer stående tilgængeligt i køkkenet. Mange skadedyr tiltrækkes nemlig af madvarer. Sørg for at forsegle din mad i poser eller glaskrukker og undlad at lad den beskidte opvask stå for længe. 

Tjek væggene for huller og sprækker

Mange skadedyr trænger ind gennem væggene eller nede omkring listerne i dit hjem. Sørg for at der ikke er huller og sprækker omkring væggene. Hvis der er, så sørg for at få lappet dem sammen.

Kontakt en skadedyrsbekæmper

Det er utrolig vigtigt, at du ikke selv går i krig med et stort hvepsebo ude i haven. Hvis du har et omfattende skadedyrsproblem, så skal det overlades til de professionelle. 

Ring efter en skadedyrsbekæmper fra Den Røde Myre og få løst dit problem på en sikker og effektiv måde. 

Undgå skadedyr i fremtiden

Desværre vender skadeyr ofte tilbage. Du kan mindske risikoen for gensyn med plageånden ved jævnligt at gøre rent derhjemme og fjerne åbne madvarer. 

Hold øje med tegn på skadedyr, så du kan få bugt med problemet, før det vokser sig større.

Andre læser også