AVIZ

Hummelgaard afviser at første afbrændingsforbud var uklart

Danish ministers present a bill on a Koran burning ban in Copenhagen

Alligevel tilpasser han nu forslaget efter kritik fra eksempelvis Politiforbundet.

– Jeg synes ikke, der har været noget galt med forslaget fra start, siger han.

– Hvis det gør det nemmere for den enkelte betjent på gaden og offentligheden at forstå, hvad man må og ikke må, så er det min vurdering, at det her er en fornuftig tilpasning.

Fredag morgen har Justitsministeriet meldt ud, hvordan regeringen vil ændre indretningen af lovforslaget mod utilbørlig behandling af religiøse genstande og skrifter.

Forbuddet ændres eksempelvis til nu kun at omfatte “skrifter med væsentlig religiøs betydning”. Afbrænding af religiøse genstande går dermed fri.

Efter regeringens første udmelding om forbuddet mod koranafbrændinger kom i august, har regeringen modtaget en stor bunke kritiske høringssvar.

Politiforbundet har eksempelvis ytret kritik af, at forbuddet kan blive svært at vurdere og håndtere for den enkelte betjent på gaden.

Det afviste Peter Hummelgaard i første omgang.

Han forklarer, at den oprindelige tanke med forslaget var at sikre et ligebehandlingsprincip mellem religioner.

– Men når sandheden skal frem, ved vi godt, hvad det her handler om: At enkelte personer med rabiate synspunkter helt bevidst forsøger med deres handlinger at fremprovokere meget stærke reaktioner fra især den muslimske verden, siger han.

Peter Hummelgaard trækker herefter en tråd mellem koranafbrændinger og terrorangrebet i Bruxelles for nylig, hvor to svenskere blev skuddræbt.

– Det lykkedes at fremprovokere de reaktioner, for terrortruslen er skærpet.

– Og derfor må man desværre konstatere, at der sker de handlinger, som vi så udspille sig i Bruxelles.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere