AVIZ

Højt prispres får britisk centralbank til at hæve renten

FILE PHOTO: Bank of England poised to raise interest rates to tackle inflation
FILE PHOTO: Bank of England poised to raise interest rates to tackle inflation (Henry Nicholls/Reuters)

Torsdag hæver Bank of England dermed renten med 0,5 procentpoint til 5 procent.

Det skriver centralbanken på sin hjemmeside.

Inflationen i Storbritannien blev i maj opgjort til 8,7 procent. Det var nøjagtigt samme niveau som måneden før, hvor den for første gang i år endte under ti procent.

Forventningerne hos mange økonomer inden rentemødet torsdag var, at Bank of England ville hæve renten enten 0,25 eller 0,50 procentpoint.

At centralbanken endte i den høje ende af forventningerne, kommer som en lille overraskelse for Kristian Skriver. Han er seniorøkonom i interesseorganisationen Dansk Erhverv.

– Centralbanken er dog udfordret af, at der går noget tid, før renteforhøjelserne slår fuldt igennem på de økonomiske aktiviteter. Det ses tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er meget lav, skriver han i en kommentar.

Det er 13. gang i træk, at den britiske centralbank hæver renten. Den første stigning i denne omgang kom i december 2021.

Og ifølge Kristian Skriver bliver det heller ikke den sidste.

Da de britiske inflationstal blev offentliggjort onsdag, fremgik det samtidig, at kerneinflationen lå på 7,1 procent i maj. Det var en smule højere end i april.

Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Industri, ligger kerneinflationen i Storbritannien nu på det højeste niveau siden 1992.

Og det bør bekymre centralbanken, mener han.

– Den britiske centralbank havde i går håbet på en markant bedre inflationsrapport. Centralbanken er nødt til at gribe ind med rentestigninger for at bremse væksten i priserne, skriver han i en kommentar.

Tidligere torsdag har både den schweiziske og norske centralbank hævet renten med henholdsvis 0,5 og 0,25 procentpoint.

Også i Tyrkiet er renten blevet hævet. Her har centralbanken hævet renten fra 8,5 til 15 procent på det første rentemøde, efter at præsident Recep Tayyip Erdogan blev genvalgt i maj.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere