På mandag holder Retten i Lyngby et retsmøde om, hvorvidt sagen skal foregå bag lukkede døre. Hele dagen er afsat til diskussion om emnet.
Desuden har Procesbevillingsnævnet netop besluttet at sende tre afgørelser om andre spørgsmål om Findsen-sagen videre til behandling i Højesteret.
Den 58-årige jurist er tiltalt for at have lækket statshemmeligheder. I anklageskriftet fra september sidste år indgår seks forskellige episoder, hvor han skal have overtrådt straffeloven.
De påståede forbrydelser skal være sket, i forbindelse med at Lars Findsen talte med blandt andre tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, familiemedlemmer og journalister.
Sagen er rejst, efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en lang periode overvågede efterretningschefen med aflytning og skygning.
Lars Findsen nægter sig skyldig. Selve sagen er planlagt til at blive afviklet over en stribe retsmøder fra slutningen af oktober og frem til marts næste år.
Som nævnt skal spørgsmålet om dørlukning eller ej endevendes under et retsmøde mandag i Lyngby.
Samme emne er oppe på bordet i en lignende og ligeså usædvanlig straffesag, hvor den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er tiltalt. I den sag bestemte Københavns Byret sidste måned, at dørene skal være lukket.
Når det gælder Lars Findsen, er der også andre processuelle sværdslag. For eksempel om den tiltalte overhovedet må få en kopi af anklageskriftet.
I april traf Østre Landsret afgørelse om det spørgsmål og om to andre emner, men dermed er det sidste ord ikke sagt. Højesteret skal nemlig på banen. Det har Procesbevillingsnævnet netop besluttet.
Således skal landets øverste domstol afgøre, hvordan forsvarerne skal opbevare og håndtere sagens dokumenter. Og om hvorvidt forsvarerne må overlade retsbøger til deres klient.
Tidligere har de skrappe betingelser til forsvarerne, Lars Kjeldsen og David Neutzsky-Wulff, været diskuteret i en kronik i Berlingske.
Muligheden for at yde et uafhængigt forsvar er forringet. Det skrev Advokatrådets formand og Advokatsamfundets generalsekretær.
Virkningen er nemlig, at forsvarerne ikke må omtale dokumenter for vidner, eksperter eller andre i sagen, mente Advokatrådets formand og Advokatsamfundets generalsekretær i kronikken:
– Det gør det ifølge forsvarerne næsten umuligt at forberede og efterforske sagen, lød det.
/ritzau/
Andre læser også
