AVIZ

Hizbollah i Libanon sendte byger af raketter ind i Israel

ISRAEL-LEBANON-CONFLICT

Militsen sendte også mandag omkring 60 raketter mod en israelsk base i de besatte Golanhøjder.

Hizbollah, der er allieret med Hamas, har næsten dagligt udkæmpet kampe med Israels hær, siden krigen i Gaza begyndte efter Hamas-angrebet inde i Israel den 7. oktober.

Israel angreb Hizbollahs stillinger nær byen Baalbek i det østlige Libanon mandag. To medlemmer af militsen blev dræbt.

Kampene over grænsen mellem Israel og Hizbollah i Libanon har siden oktober kostet 284 mennesker livet i Libanon – de fleste var militsfolk fra Hizbollah. Omkring 44 var civile ifølge en opgørelse fra AFP.

På den israelske side er ti soldater og seks civile blevet dræbt.

De daglige sammenstød i grænseområdet mellem Hizbollah og Israel har ført til, at titusinder af indbyggere på begge sider af grænsen har måttet flygte fra deres hjem. Sammenstødene ved grænsen har vakt frygt for, at krigen i Gazastriben vil brede sig i regionen.

Israel frygter en udvikling, hvor de bliver angrebet af Hizbollah i nord og af Hamas i syd. Også den iranskstøttede Houti-bevægelse i Yemen udgør en trussel mod Israel.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere