Det oplyser Nordsjællands Politi onsdag morgen, hvor politiet er massivt til stede.
– Vi er massivt til stede i Humlebæk Center, hvorfra vi klokken 04.18 i nat fik en anmeldelse om en bokssprængning, skriver politiet på Twitter.
Indkøbscenteret er delvist afspærret. Stedet undersøger politiet blandt andet med teknikere og hunde. Der er ingen fare for beboere i området, lyder det.
Det er ikke lykkedes Ritzau at komme igennem til vagtchefen ved Nordsjællands Politi onsdag morgen. Men til Ekstra Bladet fortæller vagtchef David Eckert, at det er en hæveautomat i Nordea, der er sprængt i luften.
– Vi taler om en rimelig stor sprængning, for en Blå Kors-butik ved siden af er raseret, siger han til mediet.
/ritzau/