AVIZ

Håndboldherrerne tester OL-formen mod VM-medværter

Germany Handball Euros

Det oplyser Det Norske Håndboldforbund (NHF) mandag.

Argentina deltager også i træningsturneringen som det fjerde og sidste hold, men Danmark skal kun møde Norge og Kroatien.

Netop de to sidstnævnte nationer er sammen med Danmark medværter til næste års VM-slutrunde, som de tre lande deler værtskabet om.

Lørdag den 11. maj klokken 16.15 skal Danmark teste mod Norge, og dagen efter er det Kroatien, der er modstanderen klokken 14.15.

Norges landstræner, Jonas Wille, glæder sig til at byde velkommen i det norske til Gjensidige Cup.

– Det er længe siden, at vi har mødt Kroatien, og det er altid godt at møde Danmark. Selv om de ikke vandt EM-guld i januar, er Danmark stadig verdens bedste landshold.

– Gjensidige Cup bliver en turnering med høj kvalitet, som bliver vigtig for at bygge videre på de kampe, der venter, siger Jonas Wille til NHF.

Allerede i midten af marts indleder håndboldherrerne forberedelserne til sommerens OL i Paris. Her er landsholdet samlet for at spille testkamp 16. marts mod Schweiz i Aarhus.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere