AVIZ

Greta Thunberg fjernet af politiet under same-protester i Norge

PCWsWCJLrtw
PCWsWCJLrtw (Alf Simensen/Ritzau Scanpix)

Blandt de demonstranter, der blev fjernet, var den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

Hun blev båret væk fra ministeriet, og hun forlod stedet uden at ville tale med folk fra pressen.

Samer og andre aktivister har krævet, at vindmøller bliver fjernet fra et område af Norge, hvor samernes rensdyr græsser.

Norges højesteret afgjorde i 2021, at to vindmølleparker i Fosen uden for Trondheim krænkede samernes rettigheder.

Vindmøllerne kører fortsat.

Statsminister Jonas Gahr Støre sagde mandag, at han er indstillet på at føre en god dialog mellem samerne og regeringen i sagen om vindmøllerne, og han håber på at finde en løsning.

– Højesteretten har ikke taget stilling til, hvad der skal ske med de to vindkraftværker, som i dag leverer en stor mængde strøm til Midtnorge, sagde han.

– Det kræver grundige undersøgelser for at kunne komme med en løsning i denne sag, og det ønsker regeringen at gennemføre i god forståelse med rendriften og Sametinget, føjede Støre til.

Samer er et nomadefolk, der i mange hundrede år har levet i de nordlige områder af Norge, Sverige og Finland. Den største gruppe, der tæller cirka 40.000 samer, lever i Norge.

De har deres eget sprog, og opdræt af rener er en vigtig levevej for de mange samer, der følge traditionen.

/ritzau/NTB

Andre læser også