AVIZ

Grækenland er ramt af nyhedstørke under protest mod togulykke

Protests after train accident
Protests after train accident (Socrates Baltagiannis/Ritzau Scanpix)

De kræver, at der indledes en fuld undersøgelse af togulykken tidligere på måneden, som kostede 57 mennesker livet.

I stedet for nyheder er der på radio og tv genudsendelser af programmer, dokumentar- og musikprogrammer og film.

Strejken varer i et døgn, og der kan første ventes nyheder fra midnat natten til torsdag. Og torsdag vil aviserne være uden nyheder. Det oplyser journalisternes fagforening.

– Tavshed i 24 timer for de 57, lød det på in.gr, der er en af Grækenlands mest populære nyhedsportaler.

Togulykken natten til den 1. marts skete på togstrækningen fra Thessaloniki til Athen. En stationsforstander i Byen Larisa er under anklage for at have sendt et passagertog og et godstog ind på samme spor fra hver sin retning. Her kolliderede de frontalt med stor kraft.

Men den foreløbige undersøgelse viser, at ikke kun menneskelige fejl lå bag ulykken. Også den meget dårlige tilstand, som jernbanerne er i, og politisk smøleri har medvirket.

Der er torsdag planlagt landsomfattende strejker. De vil især ramme flytrafikken og anden form for transport.

/ritzau/dpa

Andre læser også