AVIZ

Gidslers familier raser over Netanyahu efter løsladelse

Israel Palestinians Hamas IS

– Jeg vil ikke gå ind i detaljerne af det, der blev diskuteret på mødet, men hele denne optræden var grim, fornærmende og rodet, siger Dani Miran, hvis søn blev taget som gidsel 7. oktober sammen med omkring 240 andre.

Mødet faldt, efter at kamphandlingerne i Gazastriben blev genoptaget fredag.

Det skete efter en syv dage lang våbenhvile, hvor den militante palæstinensiske bevægelse løsladte over 100 gidsler i bytte for palæstinensiske fanger i israelske fængsler. 138 gidslers skæbne er stadig ukendt.

– Jeg hørte historier, der knuste mit hjerte. Jeg hørte om tørst og sult, om fysisk og mental mishandling, siger Netanyahu selv.

– Jeg hørte, og det gjorde I også, om seksuelle overgreb og tilfælde af brutal voldtægt ulig noget andet.

Ifølge Miran har regeringens håndtering dog været en farce.

– De siger, “vi har gjort dit, vi har gjort dat”. Sinwar er den, der har tilbageleveret vores folk, ikke dem, siger han med henvisning til Yahya Sinwar, Hamas’ leder i Gaza.

– Det gør mig vred, at de siger, at de har dikteret tingene. De har ikke dikteret én eneste ting.

Mødet havde til formål at give de løsladte gidsler en mulighed for at fortælle om deres oplevelser i fangenskab.

En gruppe, der repræsenterer gidslernes familier, har efterfølgende udgivet en række af de løsladtes bemærkninger fra mødet.

Af bemærkningerne fremgår det, at gidslerne fortalte om, hvordan de blev mishandlet af Hamas. Udtalelserne blev dog overskygget af de pårørendes frustration.

– Det var et meget turbulent møde, mange folk råbte, siger Jennifer Master, hvis partner stadig er gidsel.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere