AVIZ

Gidseltager har taget flere gidsler på apotek i Karlsruhe

German police at scene at hostage situation at Karlsruhe pharmacy
German police at scene at hostage situation at Karlsruhe pharmacy (Tilman Blasshofer/Reuters)

– Heldigvis er ingen gidsler fysisk skadet, siger polititalsmand Dennis Krull til det tyske nyhedsbureau dpa.

Tidligere fredag aften skrev avisen Stuttgarter Zeitung, at der er to gidsler. Avisen erfarer også, at gidseltageren kræver et millionbeløb for at slippe gidslerne fri.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor avisen har oplysningen fra.

Politiet er i kontakt med en formodet gidseltager, skriver dpa. Men talsmanden vil ikke bekræfte, om der eventuelt er fremsat et krav om løsepenge.

På nuværende tidspunkt kan der “af taktiske årsager” ikke gives oplysninger om “mulige krav og krav om løsesum”, siger polititalsmanden.

Det er uklart, om der er tale om mere end én gidseltager.

Politiet modtog det første opkald om en mulig gidselsituation omkring klokken 16.30.

Politiet har spærret et område af i den centrale del af byen. Flere udrykningskøretøjer holder klar i de nærliggende gader.

Kilder i politiet siger til dpa, at der er indkaldt forstærkninger.

/ritzau/

Andre læser også

Find de smukkeste smykker

    Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
    Læs mere