AVIZ

Genkender du de cykler, drabsmænd brugte i Pusher Street?

Pressemeddelelse fra Københavns Politi

Københavns Politi har fundet to elcykler af mærket Mate, som blev brugt af gerningsmændene bag skudepisoden lørdag aften i Pusher Street, hvor en 30-årig mand blev dræbt og fire andre såret. Politiet vil gerne i kontakt med ejerne af elcyklerne eller andre, der kender til dem.

Som led i efterforskningen af skudepisoden i Pusher Street har Københavns Politi fundet Mate-cyklerne på voldområdet på Christianshavn. Det står klart, at gerningsmændene benyttede cyklerne til at køre fra Pusher Street efter drabet, indtil de smed dem fra sig og fortsatte flugten.

Cyklerne er ikke meldt stjålne, og Københavns Politi kan derfor ikke identificere ejerne.

”Vi formoder, at cyklerne er stjålet, og ejerne har derfor formentlig ikke noget med skudepisoden at gøre. Alligevel vil vi meget gerne i kontakt med dem eller med andre, der kender til cyklerne – for eksempel hvor de er stjålet, eller hvor de har stået i dagene op til skyderiet,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass. 

Skudepisoden bliver efterforsket intensivt, og politiet har afhørt talrige vidner, analyseret tekniske spor og indhentet overvågningsmateriale fra området.

”Det er et meget omfattende efterforskningsarbejde, hvor forsøger at samle et stort puslespil. Vi har sikret en del videomateriale, men hvis der er beboere på Christianshavn, der ligger inde med overvågningsmateriale eller fotos, vi endnu ikke er i besiddelse af, vil vi meget gerne høre fra dem,” siger Knud Hvass.

Borgere med oplysninger om cyklerne bedes henvende sig til politiet på telefon 1-1-4.

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere