AVIZ

Forsvarskommandoen udnævner første kvindelige generalmajor

Amerikansk materiel og køretøjer ankommer til Aarhus Havn
Amerikansk materiel og køretøjer ankommer til Aarhus Havn (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.

Hun tiltræder 15. august stillingen som chef for det danskledede Nato-hovedkvarter Multinational Division North i Letland.

Hovedkvarteret støtter de baltiske landes nationale forsvarsplanlægning, træner baltiske soldater og koordinerer militære aktiviteter i regionen.

– Generalmajor Jette Albinus er en dygtig og erfaren officer, der med en solid operativ karriere er et godt valg til at videreføre chefgerningen i hovedkvarteret i Letland, siger forsvarschef Flemming Lentfer til Forsvarets hjemmeside.

Udnævnelsen sker i forbindelse med en større rokade i Forsvarets top.

Eksempelvis tiltræder generalmajor i Flyvevåbnet Anders Rex som forsvarsattaché i Washington i USA 15. juni.

Jette Albinus’ cv er langt. Rigtig langt.

I 1989 blev hun uddannet reserveofficer. Og siden har hun haft en række stillinger i Forsvaret.

Med skiftet til stabschef i Hjemmeværnet i 2017 blev hun forfremmet til brigadegeneral. Før det var hun chef for Veterancentret.

Hun har desuden været udsendt til missioner i Bosnien, Kosovo og Afghanistan ifølge TV 2 Kosmopol.

Derudover har hun en række udmærkelser, herunder ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

/ritzau/

Andre læser også