AVIZ

Forsvarets støtte til bevogtning af jødiske steder udskydes

Doorstep i Forsvarsministeriet

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har orienteret Folketinget om, at det nu forventes, at støtten iværksættes 13. december – på onsdag, altså en uge senere end først planlagt.

Det er Rigspolitiet, der i dialog med Forsvaret har vurderet, at det er “hensigtsmæssigt”, skriver Troels Lund Poulsen i sin orientering.

Det forklares ikke yderligere, hvad udskydelsen skyldes.

Troels Lund Poulsen har tidligere fortalt, at der står 90 personer klar fra Forsvaret til at bidrage.

Støtten kommer, fordi politiet er presset. Daglige demonstrationer relateret til konflikten i Mellemøsten, koranafbrændinger og et øget fokus på sager om billigelse af terror giver en stor arbejdsbyrde.

Med Forsvarets støtte skal der frigives ressourcer i politiet.

Forsvaret har før bistået politiet ved bevogtningsopgaver. Men den indsats blev sat i bero i starten 2022, da sikkerhedssituationen i Europa ændrede sig med Ruslands invasion af Ukraine.

Det har dog ikke vakt begejstring i soldaternes fagforening, at Forsvaret skal hjælpe med opgaven.

Tom Block, formand for fagforeningen Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), sagde dengang, at Forsvaret er mindst lige så presset som politiet.

– Vi har ikke fået løst vores fastholdelsesudfordringer endnu. Vi mangler mere end hver fjerde kollega. Vi har enorme overarbejdspukler, der skal håndteres.

– Så hvis vi bliver ved med at modtage opgaver, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad vi så ikke skal lave. Er det uddannelse af ukrainere? Er det klargøring af vores mission til Baltikum næste år? Jeg er bekymret for, at vi kun ser, at der kommer flere opgaver til, sagde han 3. december.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere