AVIZ

Forsvaret aflaster fra lørdag politiet med bevogtning i København

GBEI_2PXCAAFMAQ

Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

I meddelelsen lyder det, at soldaterne er blevet indsat på anmodning fra politiet.

De skal blandt andet hjælpe med at bevogte ved synagogen i København.

– Dette skyldes blandt andet den ændrede sikkerhedssituation og trusselsbilledet i Europa og Mellemøsten, som stiller krav om flere tilsynsopgaver og skærpet beredskab i samtlige politikredse i Danmark, lyder det i pressemeddelelsen.

Forsvaret skriver ikke, hvor de to andre lokationer er.

Men Forsvarsministeriet har tidligere meldt ud, at man ville indsætte soldaterne til bevogtning ved jødiske og israelske institutioner.

Soldaterne kommer fra Den Kongelige Livgardes vagtkompagni. Soldater i Vagtkompagniet har gennemgået en særlig uddannelse med instruktører fra Politiskolen.

Når de indsættes som støtte for politiet har de samme magtbeføjelser som politifolk.

Indsatser, hvor soldater støtter politiet, er altid ledet af politifolk.

Vagtkompagniets indsættelse er blevet udskudt flere gange.

Oprindeligt skulle det være startet 6. december. Det blev siden udskudt til 13. december og så på ubestemt tid.

Men fredag oplyste Justitsministeriet til Ritzau, at bevogtningen ville være på plads inden for få dage.

Forsvaret har før hjulpet politiet med bevogtningsopgaver. Den indsats stoppede i starten af 2022, da den sikkerhedspolitiske situation i Europa forandrede sig med Ruslands invasion af Ukraine.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere