Det fortæller professor i marinøkologi ved Aarhus Universitet Peter Grønkjær.
– Vi skal selvfølgelig beskytte havet på akkurat samme måde, som vi forsøger at beskytte arealer for landjorden. Havet har betydning for, hvordan folk lever, men også for vores klima og fødevaresituation, siger han.
Natten til søndag forhandlede repræsentanter fra FN-landene den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav i New York på plads.
– Faktisk er det ikke blot en nødvendighed – det er en selvfølgelighed, siger Peter Grønkjær.
Brian MacKenzie, der er professor i fiskeri og oceanografi ved DTU Aqua, sammenligner traktaten med forbuddet mod at bruge bundtrawl i Øresund.
– Her har det den gavnlige effekt, at den fauna, de dyr og de arter, som lever på bunden, overlever. Der kommer en større diversitet og biomasse, når der ikke slæbes et stort net langs havets bund, siger han.
Men når man vil beskytte så store havområder, som FN-traktaten lægger op til, kan det også skabe risiko for nye problemer.
– Man kan risikere, at man bare flytter aktiviteten fra et område til et andet. Hvis effekten er mindre i det nye område, så er det godt. Det modsatte er ikke så godt.
– Men hvis man udpeger områder, som er biodiversitetens hotspot, så kan man beskytte en relativt stor mængde dyr, siger han.
Brian MacKenzie understreger, at han ikke har gennemlæst traktatteksten, som FN-landene nåede frem til natten til søndag, og som endnu ikke er offentliggjort.
/ritzau/
Andre læser også
