Pressemeddelelse
20.2.2023 09:30:00 CET | Copenhagen Business School
”Ét perspektiv er aldrig nok til at forklare den meget komplekse virkelighed, vi alle er en del af. Der er nødt til altid mindst at være en økonomisk, juridisk, kulturel og social dimension i det, når vi ombygger vores samfund”, mener Poul Fritz Kjær.
Han er professor i retssociologi og politisk økonomi på Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS, hvor han forsker i, hvordan juridiske midler kan bruges til at løse økonomiske problemstillinger. En af hans grundtanker er, at vi skal se tilbage i tiden for at forstå – og forbedre – nutiden og fremtiden.
”Jeg tror, at en øget historisk og sociologisk bevidsthed om, hvor vores idéer kommer fra, vil være meget gavnligt i retslige sammenhænge. Jeg oplever eksempelvis, at der en masse god vilje, når det kommer til at lave ny regulering og nye tiltag, der skal hjælpe udviklingslandene, men at der samtidig er en manglende forståelse for, at de begreber og de instrumenter, vi bruger til at gøre det, er blevet udviklet som en del af kolonitiden og altså har en meget negativ historie,” forklarer Poul Fritz Kjær.
I et tidligere forskningsprojekt har han undersøgt, hvordan man historisk set har reguleret arbejdsmarkedet og velfærdsydelser, mens han i sit nyeste projekt blandt andet skal undersøge, hvordan man siden kolonitiden har reguleret globale værdikæder.
Hans forskning har nu sikret ham en af Danmarks tungeste forskningspriser, nemlig EliteForsk-prisen, som går til fem danske forskere. Hver pris er på 1,2 millioner kroner, hvoraf 200.000 kroner gives som en personlig hæderspris, og 1.000.000 kroner går til at styrke modtagerens forskningsaktiviteter.
”Jeg er meget glad for at blive anerkendt i Danmark. Størstedelen at mit publikum sidder i udlandet, så det betyder meget, at det jeg laver, også påskønnes her,” siger Poul Fritz Kjær.
Selvom han endnu ikke har låst sig fast på, hvad pengene skal bruges til, har han forskellige ting i tankerne:
”Et af de forslag, der er på bordet, er at lave en stor konference sammen med partnere fra Harvard Law School og Sciences Po Law School i Paris, som skal give unge forskere fra hele verden, specielt fra den ikke-vestlige verden, mulighed for at komme til København nogle dage og lærer om rettens rolle i værdikæder,” fortæller han.
Det er efterhånden nogle år siden, at Poul Fritz Kjærs forskerkarriere begyndte at tage fart. Han har været gæsteforsker ved blandt andet Harvard University og Institut d’études avancées de Paris, og hans forskning publiceres internationalt i anerkendte tidsskrifter.
Alligevel har det seneste år været et særligt godt år. Det er nemlig anden gang på bare ti måneder, at han vinder en stor pris. I april 2022 modtog han det prestigefulde bevilling ERC Advance Grant, som er målrettet topforskere der har bidraget med markante videnskabelige resultater inden for deres forskningsområde i de seneste ti år.
Bevillingen var på ca. 15 mio. kroner og skal bruges at forske i, hvordan retten og retslige instrumenter regulerer globale værdikæder samt til at udvikle en model for, hvordan denne type regulering skal se ud i fremtiden.
”Det er på tide at gentænke måden, man regulerer globale værdikæder på. Traditionelt har retslig regulering af globale værdikæder bygget på nationale love og regler, men da globale værdikæder i sagens natur er grænseoverskridende, er denne måde ofte problematisk, fordi reglerne ikke passer til den kontekst, de effektueres i. Med vores forskningsprojekt håber vi at komme med bud på, hvordan fremtidens regulering skal se ud, hvordan man skal gøre det bedre, og hvad det er for nogle problemstillinger, man skal tage med i sine betragtninger,” forklarer Poul Fritz Kjær.
Projektet er netop gået i gang i januar i år og kommer til at strække sig over de næste fem år.
Ud over de fem EliteForsk-priser er 20 ph.d.-studerende blevet tildelt EliteForsk-rejsestipendier. En af dem er Charlotte Cator, der er ph.d.-studerende ved CBS og forsker i byer som et rum for social transformation og progressiv forandring.
“Vi hører en del om klimaforandringer og manglende bæredygtighed i vores sociale og økonomiske strukturer. Jeg ser byen som et sted at adressere denne udfordring igennem. Jeg mener, at forskningens rolle er at se på konsekvenserne af de eksisterende forandringsinitiativer, hvordan de lykkes, og hvorfor og hvordan de kommer til at fejle,” siger Cator.
Hun forsker i øjeblikket i forandringsinitiativer i Amsterdam. Byen har et mål om at opnå komplet cirkulær økonomi i 2050 og reducere brugen af råstoffer med 50 % i 2030. Det skal ske igennem genbrug og nye måder at samarbejde med borgerne på.
Hvad kan man lære af en by som Amsterdam i forbindelse med klimaforandringer?
Mange af de udfordringer, vi står overfor, er globale, og meget af det, vi kan gøre, har et lokalt udgangspunkt. Byer er interessante at kigge på, for de er forankret i det globale politisk-økonomiske system. Samtidig kan mangfoldigheden og befolkningstætheden skabe nye måder at organisere sig på. Derfor er byer et interessant sted at undersøge nye innovative måder at relatere til hinanden lokalt på med tanke på de globale udfordringer, der truer os alle,” forklarer Cator.
Cator vil bruge sine 200.000 kr til at besøge Mansueto Institute for Urban Innovation ved University of Chicago, som har en lang tradition for at forske i byer fra et tværfagligt perspektiv.
“Her kan jeg lære mere om, hvordan man studerer byens kompleksitet og de aktører, der driver forandringerne fra et af de allerbedste forskningsmiljøer. I min ph.d.-afhandling forsøger at jeg at forstå byens kompleksitet og som et sted, hvor mange handlinger og aktører mødes i et tæt rum. På University of Chicago har de tradition for at kortlægge og udfolde denne kompleksitet og gøre den nemmere at forstå,” siger hun og fortsætter:
“Det er en virkelig stor ære at modtage rejsestipendiet og en anerkendelse af, hvad jeg forsøger at opnå med min forskning. Det institut, jeg skal besøge, er et tværfagligt centrum med henblik på metoder og tilgange til at forstå byer og deres effekt på miljø og samfund. Jeg er meget nysgerrig efter at se, hvordan forskellige mennesker med forskellige kompetencer arbejder sammen om at forske i bæredygtige byer,” siger Cator.
Hvad håber du på at bidrage med i de kommende år, fx indtil 2030?
“Der eksisterer masser af gode intentioner og goodwill i samfundet i forhold til at mindske effekten af klimaforandringer inden 2030. Jeg er skeptisk i forhold til, om verden vil være så CO2-neutral i 2030, som vi ønsker, den skal være. En af udfordringerne ved dette er, om der er demokratisk legitimitet, og om borgerne bliver inddraget i forandringsprocessen. Jeg håber, jeg kan bidrage med mine refleksioner over forandringsprocesser og bedre forstå i hvilken retning de meget bredt definerede initiativer til CO2-reduktion går, og hvad vi kan lære af implikationerne,” siger Cator.
Prisoverrækkelsen finder sted mandag den 20. februar i Skuespilhuset i København, og priserne uddeles af kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Poul Fritz Kjær er professor ved Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS. Han er er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, og har en ph.d. i retsvidenskab fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze og en doktorgrad i sociologi fra Goethe Universitetet Frankfurt am Main. Han er den første danske samfunds-og humanioraforsker, som har opnået både et Starting Grant og for nylig også et Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd.
Læs mere
Charlotte Cator er ph.d.-studerende ved Institut for Business Humaniora og Jura. Hun er hollandsk og har en BA og en BSc fra Amsterdam. Hun kom til CBS i 2018 for at læse en kandidat i erhvervsøkonomi og filosofi. Hun bor i København, hvor hun dagligt lærer nyt om dansk sprog og kultur.
Læs mere
Hvert år hyldes fem af Danmarks mest talentfulde forskere med en EliteForsk-pris. Priserne skal skabe opmærksomhed om topforskningen i Danmark og bidrage til at synliggøre danske forskeres vigtige indsats. Hver EliteForsk-pris er på 1,2 millioner kroner. De 200.000 kroner er en personlig hæderspris, mens millionen er øremærket til prismodtagerens forskningsaktiviteter. Derudover modtager 20 ph.d.-studerende årets EliteForsk-rejsestipendier på hver 200.000 kroner. Stipendierne bidrager til, at de studerende kan rejse ud til nogle af de bedste forskningsmiljøer i verden.
Læs mere
Andre læser også
