Men efter bogens udgivelse er den amerikanske kvindes historie krakeleret.
Nu anklages hun for selv at have forgiftet manden med en dødelig dosis af opioidet fentanyl.
Det skriver mediet NBC.
Foruden hans død er hun samtidig anklaget for i al hemmelighed at have tegnet et livsforsikring på sin mand til en værdi af to millioner dollar.
Det er omkring 14 millioner kroner.
Kouri Richins’ mand, Eric Richins, blev 4. marts 2022 fundet død i parrets soveværelse i Kamas, der ligger omkring 65 kilometer fra Salt Lake City i delstaten Utah.
En efterfølgende obduktion konkluderede ifølge NBC, at han døde af en fentanyloverdosis.
Et år efter hans død udgav Kouri Richins bogen “Er du med mig?”, som hun ifølge NBC dedikerede til “min fantastiske mand og en vidunderlig far”.
Men hun anklages for at have forsøgt at tjene penge på hans drab ved mellem 2015 og 2017 at have tegnet livsforsikringer for sin mand, skriver NBC.
Uden at han vidste noget om det.
Eric Richins’ familie anklager ifølge NBC kvinden for flere gange tidligere at have forsøgt at forgifte sin mand.
Blandt andet på valentinsdag sidste år, hvor hun skulle have smurt ham en sandwich, som hun efterlod i hans bil sammen med en kærlig besked.
– Kort efter at have indtaget sandwichen, begyndte Eric Richins at hive efter vejret. Eric fandt sin søns EpiPen, gav den til sig selv og faldt i søvn, lyder det fra familien ifølge NBC.
Få dage efter sin mands død fik hun yderligere angiveligt en låsesmed til at bore sig til adgang i Eric Richins’ pengeskab.
Det menes ifølge NBC at have indeholdt mellem 125.000 og 165.000 dollar i kontanter.
Amazon har for nylig fjernet bogen fra dets onlinehandel.
Kouri Richins blev ifølge avisen The Independent anholdt tidligere i maj.
/ritzau/
Andre læser også