AVIZ

Forbrugerne forbliver småpessimistiske før julehandlen

Julelys på Strøget i København

Det viser tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik onsdag.

Hvis butikkerne alligevel skal finde et lyspunkt i ugerne op til julehandlens begyndelse, er der trods alt minimal forbedring at spore på månedsbasis.

Forbrugertilliden er nemlig opgjort til minus 10,3 i november mod minus 11,2 måneden før.

Det er blandt andet lønstigninger, der medvirker til forbedringen. Det vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Samtidig kommer der stadig flere i arbejde, og beskæftigelsen er rekordhøj. Det er med til at trække tilliden hos forbrugerne op, skriver han i en kommentar.

Forbrugertilliden måles ved at spørge til en vurdering af dansk økonomi og forbrugernes egen økonomi nu sammenlignet med for et år siden samt forventningerne til det næste år.

Her kan forbrugerne svare på en skala fra meget positiv til meget negativ.

Det omregnes til en talværdi, så de mest positive svar får en værdi på 100, mens de mest negative svar får en værdi på minus 100.

Forbrugernes sortsyn på økonomien satte rekord i løbet af efteråret sidste år. I oktober stod der minus 37, da svarene var talt op.

Selv om forbrugertilliden stiger en smule, er det heller ikke sådan, at vi hører et jubelbrøl fra forbrugerne. Det erkender Jeppe Juul Borre.

– I en historisk kontekst er tilliden stadig lav og er i gang med at kæmpe sig op af dyndet, som den blev sendt ned i sidste år, skriver han.

– Inflationen sendte danskernes købekraft adskillige år tilbage, og der går et stykke tid, før det er indhentet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere