Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.
– Vi har nu bragt formaliteterne på plads, så medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne får mulighed for at tale deres modersmål i Folketingssalen, siger Folketingets formand, Søren Gade (V), i pressemeddelelsen.
Tillægget kommer i forlængelse af en debat om, hvad der skal tales i Folketingssalen.
Det grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut begyndte sagen i maj i en debat om rigsfællesskabet, hvor hun holdt en tale på grønlandsk.
Efterfølgende kiggede Folketingets Præsidium, som er Folketingets ledelse, på reglerne. Og det blev bestemt, at folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne selv oversætter deres taler i Folketinget, hvis de taler på deres modersmål.
De nordatlantiske politikere får ekstra taletid på Folketingets talerstol, så de efter en tale på grønlandsk eller færøsk kan gentage det på dansk.
Der er også ekstra taletid til at oversætte til dansk, hvis der tales grønlandsk eller færøsk i debatter i Folketingssalen. Derudover vil det skriftlige materiale blive oversat.
Og nu kan folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne altså også få penge til at ansætte egne tolke. De skal hjælpe med at oversætte arbejdet i Danmark til Grønland og Færøerne.
Den del af tillægget, som ikke bliver anvendt, tilbageføres til Folketinget, står der i pressemeddelelsen.
Der er fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget. To fra Grønland og to fra Færøerne.
Hvis alle benytter sig af tolketillægget, vil det betyde, at der bruges 3,2 millioner kroner om året på at oversætte og tolke.
/ritzau/
Andre læser også
