I aftalen vil partierne hæve andelen af “strengt beskyttede” naturområder på havet fra omkring fire procent af havarealet i den gældende aftale til otte procent i 2028 og ti procent i 2030.
I alt udpeges 30 procent af havarealerne til at være i kategorien “beskyttet natur”.
Det fremgår af aftaleteksten fra Erhvervsministeriet.
I havarealer, der er kategoriseret som “strengt beskyttet”, vil fiskeri, herunder med bundtrawl og andre redskaber, råstofindvinding, klapning og vedvarende energi blive forbudt.
Anlæg og vedligeholdelse af kabler, rør og ledninger på havbunden vil stadig være tilladt i strengt beskyttede områder.
Danmarks Naturfredningsforening er glade for den større andel strengt beskyttet havnatur, selv om de gerne havde set, at indsatsen begyndte hurtigere.
– Det er utrolig vigtigt, at partierne uden for regeringen har presset på for, at ti procent af det danske hav nu bliver strengt beskyttet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.
Organisationen er dog svært skuffet over situationen for de resterende 20 procent, der kategoriseres som “beskyttet natur”.
Her frygter Danmarks Naturfredningsforening, at bundtrawl fortsat vil udgøre et miljøproblem.
– Det er hovedrystende, at havplanen tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de fleste 20 procent beskyttede havområder. Det bør laves om, så vores havbund og havnatur som minimum får fred for blandt andet ødelæggende bundtrawl og muslingeskrab i det, vi kalder beskyttet hav, lyder det fra Maria Reumert Gjerding i meddelelsen.
Den nye havplan rummer også en fordobling af arealet til havvindmøller og energiø fra 16 procent i den gældende havplan til 30 procent i den nye.
Dertil kommer blandt andet en pulje på 75 millioner kroner til fiskeriet frem mod 2030, der “skal understøtte en bæredygtig udvikling af det danske fiskerierhverv”.
/ritzau/
Andre læser også
