AVIZ

FN’s Generalforsamling stemmer for humanitær våbenhvile i Gaza

United Nations General Assembly expected to vote on ceasefire resolution amid the ongoing conflict between Israel and the Palestinian Islamist group Hamas, in New York

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

153 medlemslande har stemt for resolutionen, mens ti stemte imod. 23 medlemslande har ikke stemt.

Resolutionen fra FN’s Generalforsamling er ikke juridisk bindende.

Ud over at opfordre til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile har et flertal i FN’s Generalforsamling også stemt for, at alle parter i konflikten mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas overholder international lov.

Det skal især gælde, når det kommer til beskyttelse af civile.

I resolutionen kræves det også, at alle gidsler, som tilbageholdes af Hamas i Gazastriben, frigives. Derudover skal der sikres, at humanitær nødhjælp kan komme ind i Gazastriben.

Danmark er et af de lande, som har stemt ja til resolutionen. Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

– Vi stemte ja til resolutionen, fordi den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Mere end 1,9 millioner mennesker er internt fordrevne i Gaza, og siden 7. oktober er 18.000 døde i Gaza, hvoraf hovedparten er civile.

Udenrigsministeren fremhæver, at det er “særligt tragisk, at mere end 7000 palæstinensiske børn er blevet dræbt”.

– Der er behov for en humanitær pause i kamphandlingerne, ikke mindst så vi kan få mere nødhjælp frem til den nødlidende civilbefolkning. Med omtale af en ”humanitær våbenhvile” lægges der vægt på det humanitære fokus og altså ikke en permanent våbenhvile.

Regeringen bakker fortsat op om Israels ret til selvforsvar inden for den humanitære folkeret, lyder det fra Løkke.

USA og Israel er blandt de ti lande, som har stemt imod resolutionen.

Den israelske FN-ambassadør, Gilad Erdan, har kaldt den “hyklerisk”. Han mener, at den kun vil være til fordel for Hamas.

Den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, har sagt, at USA bakker op om dele af resolutionen. USA ønskede, at en fordømmelse af Hamas’ angreb på Israel 7. oktober ville blive inkluderet i resolutionen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere