AVIZ

FN-udsending trækker sig fra Sudan og advarer om borgerkrig

SUDAN-POLITICS-UNREST

Det siger han onsdag i FN’s Sikkerhedsråd.

Årsagen er blandt andet, at han i juni blev erklæret for persona non grata i landet og dermed ikke har kunnet opholde sig der.

Volker Perthes har haft jobbet som særlig udsending i cirka to et halvt år.

– Jeg er taknemmelig over for FN’s Sikkerhedsråd for muligheden og for tiltroen til mig. Men jeg har bedt om at blive fritaget for mine pligter, lyder det onsdag fra Perthes i FN’s Sikkerhedsråd.

Sudan har i snart fem måneder været præget af en væbnet konflikt mellem landets hær og den paramilitære gruppe RSF.

Det sudanske udenrigsministerium erklærede Volker Perthes for persona non grata i juni. Det skete, efter at tyskeren blandt andet havde fordømt “forbrydelser mod menneskeheden” begået i Sudan.

Perthes siger onsdag, at udviklingen i Sudan er bekymrende.

– Hvad der begyndte som en konflikt mellem to militære parter, kan være ved at udvikle sig til total borgerkrig.

– Vi bliver nødt til at understrege over for de stridende parter, at de ikke kan fortsætte ustraffet, og at de kommer til at betale for de forbrydelser, som de begår, lyder det fra den 65-årige udsending.

I weekenden blev mindst 40 personer dræbt i et luftangreb mod et marked i Sudans hovedstad, Khartoum. Det er det enkeltangreb, som har kostet flest ofre i den snart fem måneder lange militære konflikt.

Det er Sudans hærchef, general Abdel Fattah al-Burhan, der siden april har været i åben krig med den rivaliserende styrke, RSF.

RSF ledes af hans tidligere næstkommanderende, Mohamed Hamdan Dagalo.

Over 2,8 millioner borgere i Khartoum er flygtet fra byen. Inden april boede der cirka fem millioner mennesker i hovedstaden.

/ritzau/AFP

Andre læser også