AVIZ

FN-lande er enige om klimafond for tab og skader

UAE-UN-CLIMATE-COP28

– Jeg lykønsker parterne med denne historiske beslutning, siger COP28-formand Sultan al-Jaber ifølge nyhedsbureauet AFP.

Klimafinansiering til verdens fattigere lande har været et emne, som er diskuteret i mange år på FN’s årlige klimakonferencer.

– Det er en sejr for verdens mest klimaudsatte samfund, der nu får en form for global forsikringsordning, når først ulykken er sket, og de har mistet alt, hvad de ejede, siger klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp Mattias Söderberg.

Fonden er rettet mod mennesker i de områder af verden, som er og har været udsat for massive skader på grund af klimaets forandringer.

Efter annonceringen af fondens betingelser har værtsnationen for klimatopmødet lovet 100 millioner dollar til fonden. Det meddeler COP28 på den officielle profil på X.

Danmark gik sidste år frem med et løfte om penge til klimaskabte tab og skader. Det vakte opsigt globalt, da andre lande indtil da havde været tilbageholdende med at love noget.

EU har også meddelt, at man vil støtte tab og skader på COP28, og tidligere i denne uge lød det fra USA og Kina, som er helt centrale for beslutninger på FN-møderne, at de også vil støtte det.

Stadig er det dog sådan, at danske politikere og politikere i udviklingslandene, der i FN-sammenhæng ofte omtales “det globale syd”, har forskellige opfattelser af, hvad “tab og skader” er.

Mens de rige lande omtaler det som solidaritet og et spørgsmål om at tage socialt ansvar, taler de fattigere lande i syd om kompensation for de ødelæggelser, som de riges landes industrialisering har forårsaget på kloden.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere