Aftalen gælder fra mandag.
Den skal gælde, hvis en eller flere enkeltbanker i en ekstraordinær situation mangler likviditet i en anden valuta end hjemlandets. Det kan eksempelvis være amerikanske dollar.
ECB skriver i en udtalelse, at bankerne i eurozonen er “robuste med stærk kapital og stærke likviditetspositioner”.
– I hvert fald er vores politiske værktøjskasse udstyret med redskaberne til at yde likviditetsstøtte til eurozonens finanssystem, hvis der er brug for det, og at bevare den bløde overgang i finanspolitik, skriver ECB.
Bankernes aftale er blevet offentliggjort, få timer efter at den schweiziske bank Credit Suisse er blevet opkøbt af sin konkurrent – den schweiziske bank UCB.
Ifølge den amerikanske centralbank vil aftalen som udgangspunkt gælde ind til udgangen af april.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at hensigten er at berolige de finansielle markeder.
Senest, der blev lavet lignende indsatser, var ifølge Reuters, da coronapandemien var på sit højeste.
Samtidig med aftalen understreger Den Europæiske Centralbank, at opkøbet af Credit Suisse er vigtigt for at sikre ro.
Banken lovede samtidig, at den vil understøtte banker i de lande, som har euroen som møntfod, med lån, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det skriver Reuters.
Der har været uro blandt investorer, siden den amerikanske bank Silicon Valley Bank kollapsede 10. marts.
Derudover faldt aktien voldsomt for den schweiziske bank Credit Suisse. Det skete, da banken kunne præsentere et regnskab, som viste, at der var blevet trukket mange penge ud af banken.
/ritzau/NTB
Andre læser også