AVIZ

Fire israelere dræbt ved bosættelse på Vestbredden

Security personnel work at the scene of a suspected Palestinian shooting attack near the Jewish settlement of Eli
Security personnel work at the scene of a suspected Palestinian shooting attack near the Jewish settlement of Eli (Ammar Awad/Reuters)

Det bekræfter Israels hær og den israelske redningstjeneste over for avisen Jerusalem Post og tv-stationen al-Jazeera.

Blandt de fire sårede er der én, som er i kritisk tilstand.

To andre er moderat såret, mens den fjerde er sluppet med lettere skader. Det meddeler redningstjenesten til Jerusalem Post.

Den militante palæstinensiske bevægelse Hamas har taget skylden for angrebet.

Et medlem af Hamas’ væbnede gren stod bag skyderiet, meddeler en talsmand for Hamas til Reuters.

Det var et hævnangreb efter en israelsk militæraktion mandag, der kostede seks palæstinensere livet og sårede over 90 andre, tilføjer talsmanden.

En af gerningsmændene bag tirsdagens angreb blev dræbt, da en civil israeler, som var bevæbnet, trak sit våben og dræbte vedkommende.

Israelsk politi leder efter en anden gerningsmand.

Politiet har opstillet checkpoints i området og har taget en helikopter i brug i jagten på gerningsmanden, skriver Jerusalem Post.

Lederen af bosættelsen Eli har tirsdag opfordret alle øvrige beboere til at blive inden døre og følge politiets anvisninger.

Den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, siger tidligt tirsdag aften lokal tid, at han følger situationen tæt.

Han har indkaldt militære ledere, efterretningstjenesten Shin Bet og andre højtstående personer i forsvaret til et hastemøde klokken 18.00 lokal tid (17.00 dansk tid).

Skyderiet ved den israelske bosættelse kommer en dag efter, at seks palæstinensere blev dræbt i flygtningelejren Jenin.

Det skete under en større israelsk militæraktion.

Ud over de seks dræbte blev mindst 90 andre palæstinensere såret under den ni timer lange militæraktion mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Otte israelske soldater blev såret.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere