AVIZ

Finske Nokia har planer om at nedlægge op mod 14.000 stillinger

FILE PHOTO: A screen displays the company logo for Nokia Corporation on the floor of the NYSE in New York

Nedskæringerne betyder, at telekommunikationsselskabets udgifter kan gå ned med 10 til 15 procent i 2024, hvilket svarer til 400 millioner euro (over 3,3 milliarder kroner).

I den seneste kvartalsrapport meldte Nokia om færre indtægter end ventet, og selskabet siger, at nedgangen i mobillnetværksmarkedet vil blive større end tidligere antaget.

For år tilbage var verdens største producent af klassiske mobiltelefoner netop Nokia.

Selskabet begyndte for alvor at blive førende på markedet i 1997, hvor Nokia-modellen 6110 introducerede verdens første mobilspil i form af “Snake”.

Da det stod bedst til for den finske mobilproducent, var Nokia ansvarlig for omkring fire procent af Finlands bruttonationalprodukt.

I midten af 00’erne blev Nokia udkonkurreret af Apple på mobilmarkedet.

Nokias efterfølgende kollaps ramte hele den finske økonomi og svækkede væksten de næste mange år.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, og Finlands regering indgik i sommer en aftale om, at de to nationer skal samarbejde om at udvikle 6G-teknologi.

6G er defineret som et mobilnetværk, der opererer i ubrugte radiofrekvenser og bruger eksempelvis AI, oplyser International Telecommunication Union.

/ritzau/TT

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere