AVIZ

Finland anklager Rusland for hybridangreb ved grænsen

Finland to close all but northernmost border crossing with Russia

Sådan lød det fredag fra den finske premierminister, Petteri Orpo, på et pressemøde.

– Vil vil sende et klart signal til Rusland: Dette må ophøre, sagde han.

– På nuværende tidspunkt er det ikke et spørgsmål om asylansøgere. Det er et spørgsmål om et hybridangreb og national sikkerhed.

Finland har lukket alle på nær én grænseovergang til Rusland, efter at der i de seneste uger er ankommet over 800 migranter fra Afghanistan, Kenya, Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien og Yemen.

Ifølge den finske grænsevagt kom der tidligere blot én i gennemsnit om dagen.

Finland anklager Rusland for at have sendt asylansøgerne mod grænsen som hævn for, at landet tidligere på året blev medlem af forsvarsalliancen Nato.

Grænsen mellem Finland og Rusland strækker sig over i alt 1340 kilometer.

Kun grænseovergangen Raja-Jooseppi i Lapland er ikke blevet lukket. Men ifølge indenrigsminister Mari Rantanen er det ikke usandsynligt, at man også her vil blokere for adgangen.

– Hvis nødvendigt er det muligt at lukke hele den østlige grænse, lyder det i en udtalelse.

Finlands ombudsmand har udtrykt bekymring for, at grænsens de facto lukning på grund af Raja-Jooseppis fjerne placering risikerer at bryde med retten til asyl.

– Hvis der ikke er nogen oprigtig eller effektiv adgang til asylprocessen, er der en tydelig fare for at bryde med forbuddet mod udvisninger og masseudvisninger, lyder det i et opslag på det sociale medie X.

Den finske grænsevagt regner med at få hjælp fra EU’s grænseagentur, Frontex, til at bevogte grænsen.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere