AVIZ

FCK må undvære rutineret midtbaneprofil i topkamp

Superliga FC København - OB
Superliga FC København - OB (Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Rasmus Falk er således skadet og derfor ude af billedet til opgøret, som løber af stablen søndag eftermiddag.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside fredag eftermiddag.

– Vi har valgt at holde ham ude af kampen, så vi ikke tager nogen chancer, og så vi kan nyde godt af ham hurtigst mulig igen efter landsholdspausen, siger FCK-træner Jacob Neestrup.

Rasmus Falk har gennem halvandet år døjet med problemer i det ene baglår.

Det har i perioder betydet, at han har været ukampdygtig, eller at han ikke har været på 100 procent.

Han åbnede foråret på bænken, da FCK i første runde efter vinterpausen mødte Silkeborg på udebane. Siden har han været i startopstillingen i tre kampe, men er blevet skiftet ud i dem alle.

FCK har vundet sine seneste syv kampe i Superligaen og er allerede efter fire kampe i foråret tæt på at indhente FC Nordsjælland, som på førstepladsen havde otte points forspring til københavnerne ved vinterpausen.

Inden grundspillet sidste runde søndag er FCK blot et point efter nordsjællænderne, som skal på en svær opgave mod et formstærkt Brøndby-hold.

Viborg, som FCK møder søndag, er på tredjepladsen med to point færre end københavnerne.

Alle søndagens kampe spilles klokken 15.00.

/ritzau/

Andre læser også