Men på grund af en bestemmelse i retsplejeloven er sagen endt med en frifindelse til begge forældre.
Det fremgår af et domsresumé på byrettens hjemmeside.
Forældreparret var anklaget for i forening at have udsat deres spæde tvillingedøtre for grov vold.
Børnene blev født i juli 2020, og forældrene var tiltalt for i månederne efter fødslen at have udøvet grov vold mod den ene datter og grov vold med døden til følge mod den anden. Hun døde i oktober 2020.
Sagen er ført som en nævningesag, hvilket vil sige, at anklagemyndigheden er gået efter at få idømt forældrene mindst fire års fængsel. I stedet er det endt med en frifindelse.
Tre juridiske dommere og seks nævninger har skullet stemme om, hvorvidt forældrene var skyldige eller ej.
Alle dommerne og tre nævninger fandt det bevist, at faren havde udøvet den vold, som førte til det ene barns død.
Og at begge forældre var medvirkende til den vold, der blev begået mod begge spædbørn, fra det tidspunkt, hvor de på baggrund af børnenes tidligere skader måtte have anset det for overvejende sandsynligt, at børnene blev udsat for vold.
Den ene af de juridiske dommere gik længere end resten i sin vurdering, da vedkommende mente, at faren var skyldig i al volden mod begge børn.
De øvrige tre nævninger mente ikke, at der var nok beviser til at sige, hvilken af forældrene der havde udøvet volden. De fandt heller ikke grundlag for at dømme begge forældre for medvirken til vold, så de stemte for at frifinde.
Dermed er der egentlig et flertal for at dømme forældrene i sagen.
Men hvis et nævningeting skal kende en person skyldig, kræver det ifølge retsplejeloven, at mindst to juridiske dommere og mindst fire nævninger stemmer for at kende personen skyldig.
Der skal med andre ord være flertal både blandt de juridiske dommere og nævninger.
Altså er sagen endt, så forældrene med én nævnings stemme undgår at blive dømt for volden.
Det er, selv om retten har fundet det bevist, at begge børn blev udsat for vold fra slutningen af juli 2020, hvor de blev født, og frem til begyndelsen af oktober 2020.
Retten mente samtidig, at der ikke kunne være andre end forældrene, som kunne have udsat børnene for de voldelige overgreb.
Det har dog ikke været muligt at placere ansvaret hos hverken en eller begge forældre.
Både moren og faren har under sagen nægtet sig skyldige i de alvorlige anklager. Hver forælder har peget på den anden som den, der måtte have udøvet volden.
Da skyldkendelsen tirsdag formiddag blev afsagt ved Retten i Frederiksberg, holdt begge forældre ifølge B.T. deres hænder for hovedet. Moren græd.
Forældrene danner ikke længere par, og under sagen har de hverken talt med hinanden eller hilst på hinanden.
Den overlevende pige bor hos et familiemedlem.
Anklagemyndigheden kan inden for 14 dage anke sagen til landsretten.
/ritzau/
Andre læser også
