AVIZ

Europaparlamentsmedlem: EU-dom får betydning for dansk grænsekontrol

Biler holder i kø ved grænsen imellem Tyskland og Danmark i Kruså, mandag den 11. januar 2021. Udenlandske statsborgere, der bor i Slesvig-Holsten, skal ved grænsen kunne fremvise en negativ coronatest og have et anerkendelsesværdigt formål. De samme krav

Dommen har ifølge Dansk Folkepartis europaparlamentsmedlem, Anders Vistisen, den direkte betydning, at man ikke kan afvise tredjelandsstatsborgere, som har lovligt ophold i et EU-land, ved den dansk-tyske grænse.

Så hvis man eksempelvis har visum i Polen, vil man fremover ikke kunne blive afvist ved grænsen, forklarer han.

Tredjelandsstatsborgere er mennesker, som ikke kommer fra enten et EU-land, EØS-land eller Schweiz. EØS står for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og bygger på en aftale mellem EU, Norge, Island og Lichtenstein.

Det betyder omvendt, at hvis en tredjelandsstatsborger ikke lever op til krav om indrejse og ophold, kan vedkommende afvises ved den midlertidige grænsekontrol i henhold til EU’s udsendelsesdirektiv.

Den aktuelle sag ved EU-Domstolen var mod Frankrig og handler om, hvilke regler der gælder for afvisning af disse borgere.

Jens Vedsted-Hansen, som er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, mener også, at dommen i princippet kan have betydning for den danske grænsekontrol.

Danmark er på grund af retsforbeholdet i EU formelt set ikke omfattet af hverken Schengen-grænsekodekset eller EU’s udsendelsesdirektiv, forklarer professoren.

Det er EU’s Schengen-grænsekodeks, der sætter rammerne for, hvordan og hvornår medlemslande kan indføre midlertidig grænsekontrol.

– Men Danmark har gennemført disse EU-retsakter i national ret og derved forpligtet sig til at overholde dem.

– Dermed bliver vi indirekte bundet af den fortolkning, som EU-Domstolen fastlægger, siger Jens Vedsted-Hansen.

/ritzau/

Andre læser også