EU-landenes stats- og regeringsledere er enige om, at der skal gøres mere for at bremse “irregulær” migration til EU. Derfor vil man blandt andet øge overvågningen af de ydre grænser og øge antallet af hjemsendelser.
Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter afslutningen af et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles torsdag.
– Det er vigtigt, at EU-landene var enige om at anerkende migration som en europæisk opgave, der kræver en europæisk løsning, siger Ursula von der Leyen.
Hun fastslår dermed, at der er enighed om at fortsætte forsøget på at aftale en fælles migration- og asylpagt. Det har dog hidtil været svært, fordi nogle lande insisterer på, at Dublin-forordningen skal følges fuldt ud.
Det vil betyde, at lande som Italien skal registrere de migranter, der ankommer via Middelhavet og dermed risikerer at stå med størstedelen af opgaven. Til gengæld kræver Italien mere solidarisk omfordeling af de registrerede personer, hvilket andre lande er skeptiske over for.
Det dilemma er fortsat ikke løst. Grundlæggende står begge parter på deres hidtidige standpunkt, må man forstå på fremlæggelsen efter topmødet.
Ifølge Ursula von der Leyen skal det svenske og efterfølgende det spanske formandskab for EU arbejde videre med migrationspagten.
I mellemtiden skal der fokuseres på konkrete “operationelle” skridt for at sikre grænserne og øge hjemsendelserne:
– Vi skal styrke de eksterne grænser for at forhindre irregulær migration. Det vil kræve mobil og stationær infrastruktur på de ydre grænser, siger Ursula von der Leyen.
Hun undlader behændigt at nævne mure og hegn, som EU-Kommissionen ikke har været begejstret for at bruge fælles EU-penge på. I stedet peger von der Leyen på mere overvågning.
– Vi har et projekt, hvor der kun er et hegn. Men det er ikke nok. Man har brug for kammerater, overvågningstårne, biler og veje langs hegnet for at kunne patruljere. Vi skal have en funktionel grænse, siger Ursula von der Leyen.
EU-landene er samtidig enige om at arbejde for at øge antallet af hjemsendelser for afviste asylansøgere.
– Samtidig skal en beslutning om tilbagesendelse gælde på tværs af EU. Hvis er person flytter til et andet EU-land, så gælder beslutningen om tilbagesendelse stadig. Processen starter ikke igen, siger Ursula von der Leyen.
Hun lægger samtidig op til, at EU skal forhandle samlet med tredjelande om migration. Det er har længe været et dansk ønske, at tredjelande skal inddrages for at bremse tilstrømningen mod EU.
Men den danske regerings tanke om et modtagecenter i et land uden for EU er stadig ikke blevet til EU-politik trods pres fra Danmark.
Op til topmødet foreslog Østrig desuden, at der bliver brugt to milliarder euro svarende til omkring 15 milliarder kroner på at forbedre hegnet på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet.
Her var der dog ikke ikke umiddelbart penge at hente i EU-budgettet. Men de enkelte lande har mulighed for at finansiere hegn, hvis de vil, siger von der Leyen.
– Med landenes egne penge, kan de selvfølgelig gøre, som de vil. Der er også mulighed for bilateralt at finansiere projekter, siger von der Leyen.
/ritzau/
Andre læser også
