AVIZ

EU-partiledere advarer mod at give efter for Ungarns afpresning

FILE PHOTO: EU leaders attend a summit in Brussels

Her truer Ungarns premierminister, Viktor Orbán, med at nedlægge veto mod penge og optagelsesforhandlinger til Ukraine.

Derfor har det vakt opsigt, at EU-Kommissionen dagen før EU-topmødet måske vil frigive 10 milliarder euro i indefrosne EU-midler.

Forpersonerne for fire politiske grupper i EU-Parlamentet har skrevet et fælles brev til EU-Kommissionen.

Her giver de udtryk for bekymring om en kommende vurdering af Ungarns retsreformer.

Grupperne, der har underskrevet, er S&D, EPP, Renew og De Grønne.

– Parlamentet har gjort det klart, at det forventer, at Kommissionen behørigt vurderer, om betingelserne er opfyldt, før der foretages nogen relevante betalinger, står der blandt andet i brevet.

Politico og Financial Times har tidligere skrevet, at det var ventet, at EU-Kommissionen ville frigive ti milliarder euro til Ungarn onsdag.

De har været indefrosne, fordi Ungarn ikke har levet op til EU’s krav om en velfungerende retsstat og antikorruption. Og det gør landet fortsat ikke, mener mange politikere i EU-Parlamentet.

– Det brev, som vi har skrevet under på stater jo bare fakta. At man ikke er nået frem til de milepæle, som der er blevet sat for at åbne op for pengene til Ungarn, siger Bergur Løkke Rasmussen (M), der er parlamentsmedlem i Renew-gruppen.

– Derfor er der jo tale om en studehandel, hvor man endnu en gang, forhåbentligt ikke, måske kommer til at give efter over for Ungarns afpresning af unionen, siger han.

Samtidigt med, at Ungarn truer med blokade af optagelsesforhandlinger og økonomisk støtte til Ukraine, kom landet onsdag EU i møde på retsområdet.

Ungarn har offentliggjort yderligere retsreformer i det ungarske statstidende. Det sker formentlig i forhåbning om, at det kan lede til udbetaling af de 75 milliarder kroner i indefrosne EU-midler.

Forud for onsdagens EU-Vestbalkan topmøde er Estlands premierminister Kaja Kallas spurgt ind til Orbáns udmeldinger.

– Det er vigtigt, at alle bliver hørt angående de ting, vi skal beslutte i morgen. Jeg håber, at vi til sidst når en aftale.

– Men lige nu er jeg ikke så optimistisk, hvad det angår, siger hun.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere