AVIZ

EU-kommissær advarer om kæmpestor risiko for terror op mod jul

FILE PHOTO: New Frontex boss and EU Commissioner Johansson give news conference in Brussels

Sådan lyder det fra den svenske EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson.

– Med krigen mellem Israel og Hamas og den polarisering, den forårsager i vores samfund, er der en kæmpestor risiko for terrorangreb i EU, siger hun tirsdag ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Det, at julen nærmer sig, kan også bidrage til at øge faren for terroraktioner i europæiske lande, tilføjer kommissæren.

Ylva Johansson henviser blandt andet til lørdagens angreb i Paris, hvor en person blev dræbt i et knivangreb.

En unavngiven kilde fra politiet i Paris har ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst, at den mistænkte gerningsmand råbte “allahu akbar”, inden han blev anholdt.

Sætningen er forbundet med islam og betyder “Gud er størst” på arabisk.

Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, deler kommissærens bekymringer.

– Lørdagens angreb i Paris viser, hvor overhængende og alvorlig truslen om islamistisk terrorisme er for tiden, siger Nancy Faeser og tilføjer:

– Krigen i Gaza og terroren fra Hamas har forårsaget den her situation. Vi må holde et specielt øje med islamistiske trusler og samarbejde for at bekæmpe islamistisk propaganda.

Ylva Johansson oplyser, at EU vil stille yderligere 30 millioner euro til rådighed, som blandt andet er øremærket til at styrke sikkerheden. Det svarer til omkring 220 millioner kroner.

Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) har tidligere meldt om øget risiko for angreb i Danmark.

Aktuelt er trusselsniveauet herhjemme ifølge efterretningstjenesten “alvorlig”, hvilket er niveau fire ud af fem.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere