AVIZ

EU investerer yderligere 680 millioner euro i Vestbalkan

Belgium EU Western Balkans

Det fortæller EU’s præsident, Charles Michel, til et pressemøde efter EU-Vestbalkan topmødet onsdag.

– Vi har talt om konceptet gradvis integration.

– Så vi uden at vente på en endelig beslutning om EU-udvidelse, kan få dem tættere på os i EU, siger Charles Michel.

De vestbaltiske lande er EU-kandidatlandene Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo og Albanien.

I oktober anbefalede EU-Kommissionen i sin landerapport en betinget adgang for Bosnien-Hercegovina.

Når det kommer til Montenegro er der et nyt momentum med en ny regering, der arbejder mod EU-medlemskab, fortæller EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

De vestbaltiske landes økonomi ligger på omkring 35 procent af EU-gennemsnittet.

– Der er et stort uudnyttet potentiale. Og det er det, vores nye vækstplan skal adressere, siger von der Leyen.

I vækstplanen vil man åbne for EU’s marked i flere sektorer. Heriblandt toldsamarbejde og “roaming like at home”, som er det tiltag, der gør det muligt at bruge data i EU uden at betale ekstra.

Von der Leyen opfordrer Vestbalkan til at arbejde mere mod at åbne mere op for hinanden. Hun siger, at et vestbaltisk marked vil kunne øge områdets BNP med cirka ti procent.

– Vi har en vækstplan præsenteret af kommissionen. Dette instrument er meget brugbart og flere ledere har påpeget vigtigheden af det for at kunne arbejde tættere sammen, lyder det fra Charles Michel.

EU-Kommissionen har onsdag aften offentliggjort en investeringspakke på 680 millioner euro for at støtte op om fem flagskibsinvesteringer i sportransport og genanvendelig energi i Vestbalkan, fremgår det af en pressemeddelelse.

Dette er den sjette finansielle pakke under EU’s økonomiske investeringsplan for Vestbalkan, som ventes at koste 16,6 milliarder euro i investeringer.

Pengene skal blandt andet gå til en ombygning af Corridoor VIII sporlinjen i Albanien og renovering af sporlinjen mellem Bar i Montenegro og Vrbnica, som ligger på den anden side af den serbiske grænse.

Disse projekter skal være med til at sørge for, at landenes sporsystemer lever op til EU’s standarder.

På energifronten, vil man bygge to vindmølleparker i Bosnien-Hercegovina og lave en solcelleplantage i Albanien.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere