AVIZ

Erdogan tager føring tidligt i stemmeoptælling

TURKEY-VOTE
TURKEY-VOTE (Adem Altan/Ritzau Scanpix)

Valgstederne lukkede klokken 17 lokal tid (16.00 dansk tid), og der er stort fokus på præsidentvalget.

Med 12 procent af stemmerne talt op fører den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, med 56,67 procent mod oppositionens Kemal Kilicdaroglu med 37,41 procent ifølge tv-stationen TRT.

Valgeksperter venter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at forskellen mellem de to kandidater gradvis vil blive mindre, når optællingen når længere frem.

Meningsmålinger inden valget har givet Kilicdaroglu en føring over Erdogan.

Hvis ingen af kandidaterne sikrer sig mindst 50 procent af stemmerne, skal der være en anden valgrunde 28. maj.

/ritzau/

Andre læser også