AVIZ

Energiforbruget i Coop reduceret med 9,4 procent på ét år

Energichef i Coop, Nicki Pagh Børgesen, mellem tørkølerne på toppen af Coops ferskvarelager i Brøndby.
Energichef i Coop, Nicki Pagh Børgesen, mellem tørkølerne på toppen af Coops ferskvarelager i Brøndby.

Pressemeddelelse

29.3.2023 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S

Coop har siden 2016 investeret massivt i energibesparende tiltag i driften. Det resulterede i første omgang i en reduktion i energiforbruget på 20 procent mellem 2016 og 2020. Og nye tal fra Coop viser, at det er lykkedes at skære yderligere 9,4 procent af Coops energiforbrug fra 2021 til 2022.

De 9,4 procent svarer til 39.000.000 kWh eller i omegnen af 10.000 husstandes årlige energiforbrug. Og en energibesparelse i den størrelsesorden på bare ét år er historisk stort for en virksomhed som Coop, forklarer energichef i Coop, Nicki Pagh Børgesen. Især når reduktionen kommer i kølvandet på store reduktioner i årene inden.

”Vi har i mange år arbejdet intensivt på at udvikle strategier for energioptimering, og vi er hele tiden opmærksomme på konkrete energiprojekter, vi kan igangsætte for at nå vores reduktionsmål. Derfor er det fantastisk at se, at tiltagene har så stor effekt. Jeg er stolt over vores præstation,” siger Nicki Pagh Børgesen.

Energioptimering reducerer klimaudledning

Reduktionerne i Coops energiforbrug betyder ikke bare store besparelser på energiomkostningerne, men har også medført, at den klimaudledning, der er forbundet med Coops energiforbrug, er reduceret med 37 procent fra 2018 til 2022. Det svarer til omkring 31.500 ton CO2e.

Energioptimering på lagre, i butikker og på servicekontoret spiller en central rolle i Coops klimaplan. Ifølge planen skal koncernen nemlig reducere CO2-udslippet fra egen drift med 75 procent i 2025 målt fra 2018. Og I 2030 skal Coop være klimapositiv i driften.

Et af de energibesparende tiltag i 2022 har været udskiftning af olie- og gasfyr i Coop Danmarks egne butikker. Forventningen er, at alle Coops egne butikker er uden gas og olie som varmekilder inden udgangen af 2023. Varmepumper, solceller og andre grønnere energiformer skal erstatte de fossile.

Coops energiprojekter i 2022

  • Coops energiledelsessystem ISO 50001 er Danmarks største inden for branchen.
  • Udskiftning af olie- og gasfyr i butikker med bl.a. varmepumper og solceller.
  • Der er fjernet mere end 2.000 impulskølere.
  • Der er skruet ned til 19 grader på lagre, servicekontor og i butikker.
  • Opsætning af solceller i butikker og på lagre.
  • Installering af anlæg på lagre, der genbruger overskudsvarmen.
  • Hjælp til de selvstændige brugsforeninger med at energioptimere butikkerne.
  • Udfasning af miljøbelastende kølemidler.

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere