AVIZ

En god bid er nappet af den høje svenske inflation

FILE PHOTO: Pedestrians and shoppers walk past a branch of fashion retailer H

I august var inflationen på 7,5 procent i forhold til samme måned sidste år.

I juli var tallet 9,3 procent, fremgår det af tallene fra Sveriges statistiske myndighed (SCB).

– Svenskerne har haft utrolig svært ved at få inflationen ned, men i august tog de et stort skridt i den rigtige retning, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

– Svenskerne bøvler stadig med en inflation, der er næsten tre gange så høj som i Danmark. Der er dog udsigt til, at den forskel vil blive indsnævret yderligere i de kommende måneder.

– Set over de seneste måneder har priserne været stabile. Fortsætter tendensen, vil inflationen falde kraftigt i de kommende måneder, siger Allan Sørensen.

I Danmark var inflationen i august på årsbasis 2,4 procent.

Hvis renteeffekten i Sverige holdes uden for tallene, skete der fra juli til august et fald fra 6,4 procent til 4,7 procent.

Priserne på fødevarer faldt i de samme to måneder med 0,7 procent.

Ifølge Allan Sørensen gør rentestigninger “ufatteligt ondt” på de svenske boligejere. Over halvdelen af de svenske boligejere har lån med rentetilpasning.

/ritzau/

Andre læser også