AVIZ

En af amerikansk jazzhistories store saxofonister er død

FRANCE-MUSIC-FESTIVAL-MILES DAVIS
FRANCE-MUSIC-FESTIVAL-MILES DAVIS (Sebastien Nogier/Ritzau Scanpix)

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Wayne Shorter var med til at definere moderne jazz i løbet af en karriere, der strakte sig over mere end et halvt århundrede.

Han var en del af tre af det 20. århundredes store jazzgrupper: Jazz Messengers, Miles Davis’ Quintet og fusionsbandet Weather Report.

Shorter spillede både sopran- og tenorsaxofon og beskrives af The New York Times som en af moderne jazz’ mest beundrede komponister.

Det er Shorters agent, Alisse Kingsley, der torsdag har bekræftet hans død.

Gennem Shorters karriere modtog han 11 af de prestigefyldte grammypriser. Han har også fået en æresgrammy for sin glorværdige karriere.

Foruden jazzikonet Miles Davis har Shorter arbejdet med blandt andre Joni Mitchell. Han optrådte på ti af hendes album.

Blandt samarbejdspartnerne var desuden Carlos Santana og Steely Dan.

I Miles Davis’ Quintet spillede Wayne Shorter også sammen med den kendte pianist Herbie Hancock. Shorter komponerede nogle af gruppens mest kendte sange og blev også hyldet af sine kolleger.

– Mesterkomponisten i den gruppe var – som jeg ser det – Wayne Shorter, har Herbie Hancock tidligere udtalt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jazzikonet Miles Davis har omtalt Wayne Shorter som kvintettens “idéperson, der konceptualiserede mange af vores musikalske idéer”.

Wayne Shorter blev født i Newark i delstaten New Jersey 25. august 1933.

Han blev i 2017 tildelt Sveriges internationale Polarpris. Prisen er blandt andet blevet omtalt som musikkens Nobelpris.

/ritzau/

Andre læser også