Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Politiet fik anmeldelse om branden klokken 01.27 natten til torsdag. Klokken 02.19 blev manden erklæret død.
– Selv om øens beboere gjorde en brav indsats, lykkedes det desværre ikke at redde en 85-årlig mandlig beboer, skriver politiet på Twitter.
Mandens pårørende er underrettet.
Omkring klokken 05.30 torsdag morgen er beredskabet fortsat til stede ved bygningen, hvor det foretager efterslukning.
I løbet af torsdag vil politiet foretage undersøgelser på stedet.
Brandårsagen er endnu ikke fastlagt, men politiet formoder, at branden er opstået i et fyrrum og betragter hændelsen som en tragisk ulykke.
/ritzau/