AVIZ

Elever i 4. klasse er blevet langt dårligere til at læse

PLUS Skoler ringer ind til udfordrende efterår
PLUS Skoler ringer ind til udfordrende efterår (Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Det viser en international læseundersøgelse, der kaldes Pirls.

Faktisk har de danske elever ikke været så dårlige til at læse og forstå en tekst i de 15 år, Danmark har medvirket i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev første gang foretaget i 2001. Siden er den blevet gennemført hvert femte år. Danmark har været med i undersøgelserne siden 2006, og den netop offentliggjorte undersøgelse er gennemført i 2021.

I den placerer danske skoleelever sig i gennemsnit på et middelniveau blandt i alt 65 lande og regioner over hele verden.

Op mod 25 procent af de danske elever kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

Det siger Simon Skov Fougt, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og leder af den danske del af undersøgelsen.

Elevernes læsekompetence beskrives ud fra niveauerne meget højt, højt, middel og lavt.

– Der er ikke sket noget med de dygtigste læsere, men vores svage læsere er blevet svagere, og der er blevet flere af dem, siger han på et pressemøde tirsdag formiddag.

Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del af middelniveauet. Her ligger de sammen med eleverne i blandt andet Sverige, Norge, Tjekkiet og Bulgarien.

Imens scorer lande som Singapore, Hongkong, England, Finland og Polen alle signifikant højere end Danmark.

Undersøgelsen er blevet gennemført under coronapandemien.

Og ifølge Simon Skov Fougt er der heller ingen tvivl om, at nedlukninger og perioder med onlineundervisning har spillet en rolle i forhold til elevernes læsefærdigheder.

Simon Skov Fougt henviser til, at læsescoren er faldet signifikant i 22 lande.

– Det har vi aldrig set før i Pirls. Den eneste forklaring, vi kan se, der har haft betydning på tværs, er nødvendigvis coronapandemien.

Men det er ikke alt, tilføjer han.

– Vi er til gengæld også overbeviste om, at det er en fejlslutning at bortforklare det danske fald med corona, siger han.

Noget af det, der ifølge lektoren påvirker elevernes læsefærdigheder, er, hvor meget de læser i fritiden.

Det gælder særligt skønlitteratur, som eleverne generelt læser mindre af.

– Vi kan se, at der er færre elever, der læser hver dag eller næsten hver dag, siger han og tilføjer:

– Det har store konsekvenser for de elever, der aldrig læser i deres fritid.

Elevernes forældre læser også mindre i fritiden, viser undersøgelsen.

Samtidig viser den, at det kun er de norske elever, der har mindre læseglæde end de danske.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder læsning “nøglen til skolens øvrige fag”.

Han er derfor “langtfra tilfreds” med, at det særligt er svage elever, som får det sværere.

– Det er tankevækkende, at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger, siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Næsten 400.000 elever har deltaget. Herhjemme har 4821 elever fra 197 danske grundskoler deltaget.

/ritzau/

Andre læser også