Det oplyser det amerikanske stormcenter NHC.
Det er en yderst farlig kategori-5 orkan efter den såkaldte Saffir-Simpson-skala.
– Katastrofale ødelæggelser er sandsynlige, der hvor orkanens kerne går i land, lyder det fra USA’s stormcenter.
Blot otte kilometer fra Acapulco er orkanen gået i land ifølge NHC, og der er målt en maksimal stormstyrke på 270 kilometer i timen.
Men det er ikke kun vinden, der er faren. Også stormflod på havet og meget store regnmængder truer Acapulco med knap 700.000 indbyggere og delstaten Guerrero, hvor byen ligger.
– Denne styrtregn vil udløse pludselige voldsomme oversvømmelser også i byområder sammen med mudderskred i områder med et højere terræn, lyder det fra NHC ifølge AFP.
– En potentiel katastrofal stormflod kan ventes at forårsage livstruende oversvømmelser langs kysten, vurderer stormcenteret.
I Acapulco havde mange af byens beboere satset på, at orkanen ville blive svækket, inden den ramte land. Men det modsatte er nu sket.
/ritzau/Reuters
Andre læser også