AVIZ

Ekspolitiker dømt for anden gang for at tjene penge på gangbangs

Anholdte for drab på Mia Skadhauge Stevn fremstilles i grundlovsforhør
Anholdte for drab på Mia Skadhauge Stevn fremstilles i grundlovsforhør (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Han er fundet skyldig i at have arrangeret sexfester, hvor han tjente penge på, at kvinder havde sex med flere mænd samtidig.

Det er ikke første gang, at den 59-årige ekspolitiker dømmes for at arrangere gangbangs.

I maj 2019 blev han ved Retten i Randers idømt seks måneders betinget fængsel for sammen med en anden mand at have arrangeret 73 gangbangs forskellige steder i Jylland.

Der gik ifølge anklageskriftet få dage fra domsafsigelsen, til Zeidler igen var i gang med at arrangere sexfester.

Ifølge anklageskriftet arrangerede han blandt andet seks gangbangs på Hadsund-egnen i perioden fra maj til august 2019.

Den nye sag begyndte, da en kvindelig journalist fra Kanal 5 udgav sig for at være interesseret i et gangbang og gik undercover med skjult kamera.

Politiet fik efterfølgende udleveret en lydfil af en telefonsamtale mellem kvinden og Per Zeidler.

Derudover fik politiet også en skjult videooptagelse fra et gangbang, som journalisten fra Kanal 5 var blevet inviteret med til.

Kvinderne, der medvirkede i ekspolitikerens sexfester, fik betaling af deltagerne.

Anklagemyndigheden mener, at Per Zeidler beregnede sig en fortjeneste på 20 procent af indtægterne.

Dermed har han ifølge anklagen tjent penge på, at kvinderne havde sex med andre mænd. Det er en overtrædelse af rufferiparagraffen.

Retten konfiskerer et udbytte på 16.720 kroner, som Zeidler efter rettens vurdering har haft som uberettiget fortjeneste.

Per Zeidler har nægtet sig skyldig og hævdet, at han ikke har tjent en krone på de seksuelle arrangementer.

Sagen har været længe undervejs og har blandt andet været udsat på grund af corona og sygdom.

Den dømte har bedt om betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere