AVIZ

Ehlers og Bjorkstrand slår til med scoringer i NHL

NHL: Colorado Avalanche at Winnipeg Jets

Nikolaj Ehlers fortsatte den gode stime, da han og holdet Winnipeg Jets på hjemmebane tog en 6-2-sejr over Colorado Avalanche.

Den 27-årige aalborgenser fik noteret sig for både et mål og en assist.

De andre mål blev scoret af Gabriel Vilardi, som fik noteret sig for to scoringer, Alex Iafallo, Nino Niederreiter og Vladislav Namestnikov.

Jonathan Drouin og Jack Johnson scorede begge for Colorado Avalanche, men det var altså ikke nok til at sikre point for gæsterne.

Ehlers døjede tidligere på året med en skade, som gjorde, at han gik glip af både træningslejr og -kampe før sæsonstarten.

Han har dog siden sin retur til isen fået ros for sine præstationer af Winnipeg Jets’ cheftræner, Rick Bowness.

Med præstationen mod Colorado Avalanche er Ehlers nu samlet set oppe på 22 mål og assister i 29 kampe. Hans bedste sæson var i 2016/17, hvor han lavede 64 mål og assister i 82 kampe.

Jets ligger nummer tre i Western Conference i NHL. Vancouver Canucks og de forsvarende Stanley Cup-mestre fra Vegas Golden Knights ligger over Winnipeg Jets, men begge har spillet to kampe flere end Ehlers og Jets.

Hos Seattle Kraken stod Oliver Bjorkstrand for en vigtig scoring, da han sent i tredje periode udnyttede powerplay til at udligne til 2-2 mod Los Angeles Kings.

Alligevel fik danskeren også en lidt uheldig rolle ved at brænde sit holds første straffeslag. Seattle endte med at tabe og fik dermed kun et point ud af anstrengelserne. Holdet er nummer 12 ud af 16 hold i den vestlige halvdel af ligaen.

Lars Eller fik desuden 18 minutter og 6 sekunder på isen for Pittsburgh Penguins, som tabte 0-7 til Toronto Maple Leafs.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere