AVIZ

Dronningen afslører sig selv som et rodehoved i amerikansk avis

H.M. Dronning Margrethe viser sine decoupager til Kronprinsesse Mary, Dronning Margrethe, Dronningen, Kronprinsesse Mary

Interviewet handler om filmatiseringen af Karen Blixens roman “Ehrengard”, som er blevet til i samarbejde mellem dronning Margrethe og Bille August.

Avisen skriver, at interviewet blev foretaget i august på kongefamiliens slot Château de Cayx i Frankrig.

Filmen, der har fået navnet “Ehrengard: Forførelsens kunst”, udspiller sig i riget Babenhausen.

Her hyrer rigets storhertuginde den selvbestaltede kærlighedsekspert Cazotte til at hjælpe sin søn med at forføre, så han kan skaffe sig en prinsesse, der kan sikre riget en arving. Det fører til en skandale.

Dronning Margrethe har kreeret det visuelle udtryk i “Ehrengard: Forførelsens kunst” gennem dekupager. Og så har hun også tegnet kostumerne – fra kvindernes pufkjoler til mændenes uniformer.

I interviewet med The New York Times afslører dronningen, der er kendt som en ivrig kunstner, at hun er lidt af et rodehoved, når det kommer til hendes kreative udfoldelser.

Hun beskriver over for avisen, hvordan hun i sine atelierer på Amalienborg, Fredensborg eller på Château de Cayx “kan lade ting ligge rundt omkring”.

– Jeg prøver at rydde op sommetider – men ikke alt for ofte!, lyder det til avisen.

Derudover uddyber dronningen, at hun oplever, at folk undrer sig over, hvordan hun både kan passe sit arbejde som Danmarks monark og samtidig kreere kunst.

– Nogle gange tror jeg, at folk er forundrede, fordi jeg prøver at gøre to ting på en gang. Men det fungerer normalt, gør det ikke?, spørger hun retorisk.

“Ehrengard: Forførelsens kunst” fik premiere på Netflix 14. september.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere